Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Public

311 followers

Administrativ medarbejder med flair for IT-support at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Expires in 13 days

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) søger to administrative medarbejdere, som også kan bidrage til personlig IT-support på pc og mobile devices.
De administrative opgaver består bl.a. følgende opgaver for hele Skatteministeriets koncern:

  • Ekspedition af bestillinger af en række specielle IT enheder og tilbehør som f.eks. ergonomisk udstyr. Opgaven består bl.a. i afgivelse af bestilling hos de rigtige leverandører og efterfølgende kvalitetssikring af korrekt varemodtagelse.
  • Administration og opfølgning på aflevering af IT-udstyr i forbindelse med medarbejder ophør.
  • Planlægge, koordinere, kommunikere og effektuere den administrative del af koncernens udskiftninger af pc’er, skærme og mobile devices.
  • Kommunikere og følge op på visse software udrulninger
  • Øvrige administrative ad hoc opgaver.

Derudover vil du ad hoc skulle bidrage til onsite support på styrelsens adresse på Frederiksberg.

It-support hvor kunden og hurtig løsning er i fokus
Som medarbejder ved Special og on-site it-support bliver du en del af et team, som varetager on-site og telefonsupport til alle ansatte i departementet og on-site support til styrelsens hovedkontor på Frederiksberg. Kontoret varetager også VIP support til resten af Skatteministeriets koncern. Hertil kommer en række specialbestillinger af IT-udstyr til brug for hele koncernen.
Udover den dedikerede brugersupport varetager kontoret også on-site support på alle netværkskomponenter på Skatteministeriets 70 fysiske adresser. De 70 fysiske adresser indeholder 1.000+ mødelokaler og flex-rum, som indeholder udstyr til såvel fysiske som virtuelle møder. Kontoret er ansvarligt for driften af det it-relaterede udstyr i alle mødelokalerne. Kontoret varetager også en stor opgave ved opbygning og tilpasning af den lokale it-infrastruktur i forbindelse med, at der gennemføres ændringer i Skatteministeriet’ adresser og bygninger.
Special og on-site it-support består af 14 engagerede it-medarbejdere, hvoraf de 12 geografisk er lokaliseret på Frederiksberg. De sidste 2 er lokaliseret i Haderslev. Vi er en del af en IT afdeling på ca. 170 teknisk orienterede personer, så viden og evnen til at hjælpe er bred og stor.

Et stort servicegen er et must

Vi forestiller os, at du har en relevant kontor- eller IT- uddannelse, eller har erhvervet tilsvarende kvalifikationer og kompetencer gennem dit erhvervsarbejde. Du har et godt kendskab til MS Office pakken, O365.
Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, trives med at skabe og bibeholde gode relationer og kan begå dig på alle niveauer i organisationen. Det er afgørende at du har teknisk flair, da du bliver en del af et IT-support team, hvor der er mange systemer og programmer du skal kunne sætte dig ind i. Du formår at arbejde struktureret og du trives med forandringer.
Stillingen kræver, at du er i stand til at tænke helhedsorienteret. Du har fokus på kvalitet og detaljen.
Ud over ovenstående, er det vigtigt, at du:

  • Er empatisk og ved, hvordan man håndterer forskellige kundesegmenter herunder særligt VIP kunder
  • Er dygtig til at kommunikere på dansk både mundtligt og skriftligt, samt engelsk i begrænset omfang.
  • Mestrer at arbejde struktureret og målrettet
  • Er en teamplayer, der tager ansvar og griber bolden

Grundig introduktion og oplæring

Du kan se frem til en spændende og varieret arbejdsdag, der giver mulighed for faglig udvikling og indflydelse på egen jobsituation. Du vil indgå i et introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 2. april 2023.
Vi holder samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte it-supporter Christian Skøtt på 72 37 73 33 eller funktionsleder Bjarne H Madsen på 72 37 12 80.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
I løbet af en typisk arbejdsmåned vil dit primære arbejdssted være på kontorets adresse Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Efter behov vil du ligeledes skulle bidrage med opgaveløsning på alle andre af koncernens adresser på Sjælland.