Studentermedarbejder til Dansk Standards IT-support at Dansk Standard

Posted 6 days ago

Har du lyst til at arbejde med first level IT-support ved siden af dine studier? Så kan du blive vores nye studentermedarbejder i vores IT-afdeling.

Dansk Standard er en erhvervsdrivende fond, der arbejder på at løse samfundets udfordringer ved at sikre, at danske virksomheder, myndigheder og offentlige institutioner får størst mulig værdi af internationale standarder og miljømærker. Dansk Standards strategi har fokus på at understøtte øget bæredygtighed og digital udvikling.

IT i Dansk Standard

I IT-afdelingen hos Dansk Standard har vi høj fokus på brugertilfredshed og vi ønsker at blive ved med at styrke vores first level IT-support på vores lokation i Nordhavn, hvilket man som studentermedarbejder i teamet bidrager til. Arbejdstiden vil være 7-15 timer ugentligt fordelt på 1-2 dage og vi er fleksible mht. tilrettelægningen af din arbejdstid og tager naturligvis hensyn til dine studier og eksamensperioder.

Du bliver en del af en ambitiøs IT-afdeling med dedikerede IT-kollegaer, hvor IT-supporten udgøres af to administratorer og en studentermedarbejder. Det er vigtigt for os at have et godt samarbejde og en god hverdag, samtidig med at vi leverer god service og skaber værdi internt i organisationen.

Dine arbejdsopgaver

Som IT-supporter varetager du klassisk first level IT-support, herunder:

  • Generel helpdesk-funktion
  • Bistand på AV-udstyr ifm. større arrangementer og virtuelle møder
  • Klargøring og udlevering af udstyr
  • Assistance ifm. interne flytninger

Dit arbejde foregår i tæt samarbejde med dine kolleger i IT-afdelingen. Vi har fokus på din personlige og faglige udvikling, samtidig med, at dine kompetencer, styrker og erfaringer kommer bedst muligt i spil.

Hvem er du?

Vi søger en studentermedarbejder, som interesserer sig for IT og er teknisk minded. Derudover leder vi efter dig, som er energisk, selvstændig, tager ansvar samt er social og imødekommende med gode kommunikative evner.

Dit studievalg er underordnet, men vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse med et IT-perspektiv i en eller anden form - og der skal selvfølgelig være plads til et studiejob - og/eller du har erfaring med IT-support/helpdesk.

Om Dansk Standard som arbejdsplads

Dansk Standard er en arbejdsplads med et dynamisk, uformelt og specialiseret miljø, hvor der er stor mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse. Vi er omkring 190 medarbejdere med mange forskelligartede kompetencer, og vi bor på toppen af Portland Towers i Nordhavn og vi spiser i en svanemærket kantine. Vores kultur er præget af holdånd, tillid, frihed under ansvar og respekt for den enkelte medarbejder.

Er jobbet noget for dig?

Er du interesseret i stillingen, skal du sende din ansøgning og cv via nedenstående link hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er 15. juni 2023, men vi behandler ansøgningerne løbende. Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte IT-chef Martin Grove Christensen på mgc@ds.dk eller på telefon +4525330116.