Energinet

Meerdere branches

2.261 volgers

Er du studerende eller nyuddannet, har du mange muligheder hos Energinet.

KARRIERE

For os er medarbejdernes trivsel af afgørende betydning. Derfor har vi en lang række tilbud/initiativer, som er med til at gøre Energinet til en attraktiv arbejdsplads. I Energinet forstår vi karriere som andet og mere end forfremmelse. Karriere handler om at skabe den udvikling i dit job, som harmonerer med din livssituation, dine ønsker og virksomhedens behov.

Et stærkt team for en bedre verden

 

Energinet er en ambitiøs og fleksibel arbejdsplads

Når du træder ind ad døren til Energinet, vil du opdage, at der er højt til loftet – i mere end én forstand. Vi har høje ambitioner, og din leder har stor tillid til dig og dine kompetencer. Du får masser af ansvar og vil opleve stor fleksibilitet i forhold til, hvordan du planlægger din arbejdsdag. Det gælder, uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

Vores kultur er uformel og lærende. For eksempel sidder vi alle i storrumskontor, lige fra kontoreleven til den administrerende direktør. Vi bruger aktivt vores kaffebar og åbne atrium, når vi deler viden og samarbejder på tværs af afdelinger og fagligheder, og har du brug for sparring og input fra en kollega, går du aldrig forgæves.

Vi har Danmarks fedeste arbejdsopgaver

Vi tør godt påstå, at vi har nogle af de mest spændende arbejdsopgaver i Danmark. Vi er ambitiøse på både samfundets, virksomhedens og dine vegne. Hver dag arbejder vi med at udnytte den grønne energi fra sol, vind og biogas til at skabe verdens bedste energisystem. Det kræver globalt udsyn, handlekraft og konstant nytænkning af vores tekniske og digitale løsninger.

Vi forventer, at du løbende udvider dine kompetencer og nysgerrigt opsøger nye muligheder, perspektiver og samarbejder. Til gengæld får du optimale rammer for at udvikle dig fagligt og personligt. Du indgår i samspil med dygtige kolleger og samarbejdspartnere og udvikler dig hele tiden gennem nye og spændende opgaver. Du kan også sætte turbo på din karriere gennem vores forskellige vækstspor, uanset om du er specialist, projektleder eller leder.

Sammen skaber vi grøn energi for en bedre verden

Når du går på arbejde i Energinet, kan du roligt ranke ryggen, for uanset hvilke opgaver du løfter, bidrager du til, at vi sammen kan nå vores mål om et 100 % grønt energisystem. Vi er med til at skabe en bæredygtig og klimaansvarlig fremtid i Danmark, samtidig med at vi inspirerer til globale løsninger på nogle af verdens største udfordringer.

Vi ved, at vores vigtigste ressource er dygtige og motiverede medarbejdere. Vil du være en del af et stærkt team?  Så læs mere på www.energinet.dk/karriere.

ANSØGNING

Fortæl os i din ansøgning, hvem du er, hvorfor du vil arbejde hos os, og hvordan dine kvalifikationer og kompetencer stemmer overens med, hvad der kræves i jobbet. Husk også kontaktoplysninger, herunder mailadresse og telefonnummer. Når vi har modtaget din ansøgning til et ledigt job, sender vi en bekræftelse på, at vi har modtaget den. Hvis du ikke modtager en bekræftelse, bedes du kontakte os.