Trainee til adm. direktør i bij Outrup Vinduer & Døre A/S

Outrup er en moderne virksomhed, der udvikler og producerer highend vinduer og døre. Atmosfæren på fabrikken bærer stort præg af en traditionsbunden og ærekær stolthed for det ægte håndværk, men samtidig ved vi, at fremtiden skal indeholde mange flere bæredygtige initiativer og løsninger end den gør i dag!

Vi ønsker os at du…

… er nyuddannet på kandidatniveau. Det kan være civilingeniør, erhvervsøkonom, cand. tech el.lign.

… har en åben og nysgerrig tilgang til bæredygtig forretningsudvikling og at du som nyuddannet i faget, har et spirende ønske om en fremtid der bidrager til den grønne omstilling og forstår forretningen.

….. har en personlighed, der er imødekommende, positiv og er nytænkende. Du kan lide at inspirere andre, og lader dig også gerne selv inspirere og med en pragmatisk tilgang, udfordrer du de muligheder du møder.

… har en stor personlig drivkraft og vilje til at tage ejerskab for de projekter, vi finder sammen. Du er en udadvendt teamplayer. Du følger interesseret med i udviklingen af grønomstilling og bidrager passioneret med din viden og lyst til at skabe forandringer.

… føler dig i stand til at analysere vores behov og omsætte disse til praktiske løsninger, selvfølgelig i samarbejde med direktøren og de øvrige medarbejdere på Outrup.

Vi får det indtryk af dig…

… at du er analytisk og struktureret i dit arbejde
… at du er robust, vedholdende og har gennemslagskraft
… at du er proaktiv og opsøgende efter ny information

… at du har et digitalt og analytisk mindset

… at du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst

… at du evner at skabe relationer og følgeskab

Din arbejdsdag hos os kan blandt andet byde på…

  • Assisterende, administrative og forretningsudviklende opgaver
  • fordybelse i analyseopgaver indenfor f.eks. energioptimering, materialeudnyttelse, certificeringer osv.
  • deltagelse i løbende forbedrings- og forandringsprojekter
  • samarbejde og vidensdeling på tværs i Inwido koncernen
  • Ad-hoc opgaver som naturligt opstår i løbet af en dagligdag
  • Indsigt i en CEO’s dagligdag.

Vi tiltrækker spirende talenter!

Optimalt bor du i en rimelig afstand fra limfjordsøen Mors eller på sigt er du villig til at flytte tættere på. Vi vil gøre meget for, at du skal føle dig velkommen hos os og vi tør næsten love, at du også bliver ganske betaget af områdets flotte natur, talrige kulturelle muligheder og meget andet.

Vores nuværende trainee Tobias og tidligere trainee Jan, er i virkeligheden vores bedste ambassadører. De arbejder henholdsvis med digitalisering og produktionsoptimering. Områder hvor de har deres store interesserer. Du er velkommen til at ringe til Tobias eller Jan. De kan måske svare på nogle af de spørgsmål eller overvejelser du gør dig. Tobias har tlf.nr. 44 45 54 02 og Jan har tlf.nr.: 44 45 54 78.

Hvad sker der nu?

Som kommende trainee for vores CEO, kan du også sidde med nogle konkrete spørgsmål. Du er derfor velkommen til at kontakte Henrik Nyby på telefonnr.44 45 54 01.

Vi vil gerne vente på den helt rette profil og holder løbende samtaler. Det er optimal, hvis du kan starte efter sommerferien 2022.

Når du er klar til en ansøgning, så gå ind på vores hjemmeside på www.outrup.dk/job og følg vejledningen til Trainee stillingen der. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Outrup

Outrup producerer nogle af Danmarks bedste kvalitets vindues - & dørløsninger. ”Udsigt til mere”, er et nøgleord på alle niveauer i virksomheden. Vores udgangspunkt er en kombination af gode, danske, håndværksmæssige traditioner med fokus på kvalitet og holdbarhed.

Outrup er et dansk brand med produktion, udvikling og ledelse i Outrup på Mors, hvor vi beskæftiger ca.185 medarbejdere. Vores medarbejdere er dedikerede fagfolk, der i samarbejde med den lokale håndværker sørger for, at kunden får god kvalitet hver eneste gang. Vi har konstant fokus på at sikre, at det er de rigtige materialer, der får den optimale behandling, inden vi leverer den færdige løsning.

Siden 2018 har Outrup været en del af det børsnoterede selskab Inwido. Inwido forbedrer indeklimaet med vinduer og døre. Som Europas førende vindueskoncern, er det Inwidos mål at udvikle og sælge markedets bedste, skræddersyende vinduer og døre igennem en decentraliseret struktur med fokus på konsumentmarkedet, for at sikre langsigtet, bæredygtig vækst – enten organisk eller via opkøb. Inwido udgøres af 29 forretningsenheder og beskæftiger ca. 4.600 medarbejdere i 11 lande.I 2021 omsatte Inwido for 7,7 milliarder SEK og havde en operationel EBITA-margin på 11,7%. Inwido har været noteret på Nasdaq Stockholm siden 2014. Du kan følge Inwido´s rejse her LinkedIn og www.inwido.com