Kommunikation og Markedsføring i hurtigt voksende Scale-up bij RaskRask.dk ApS

 

Hvem er vi?

RaskRask er Danmarks største velværekoncept for udekørende massører, personlige trænere og yogalærere. Vi blev grundlagt i 2015 og kom for alvor på Danmarkskortet i 2020, da vi deltog i Løvens Hule og fik de to investorer, Jan Lehrmann og Christian Arnstedt med på holdet. I dag har vi over 300 fagpersoner tilknyttet, som hver dag bringer velvære hjem til mere end 100 borgere og virksomheder i hele landet. Fra vores kontor i Aarhus tager vi os af markedsføring, kommunikation, support og regnskab, så vores fagpersoner får frie hænder til at gøre det, de er passionerede for. 

Vi har ingen klinikker, træningscentre eller saloner. I stedet benytter vi en deleøkonomisk model, hvor det er kunden, der stiller lokale til rådighed. Det sparer tid, penge og unødige ressourcer. Samtidig slipper kunden for at skulle ud af døren og kan i stedet få ydelsen i trygge og vante omgivelser.

 

Din profil

Du er i gang med en relevant uddannelse. Du trives med forskellige opgaver og er interesseret i at arbejde med alle aspekter af kommunikation og markedsføring. Det er en fordel, hvis du: 

  • Er ansvarsbevidst, initiativrig og opsøgende

  • Har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner 

  • Er selvstændig og holdspiller på samme tid

 

Vi tilpasser arbejdsopgaverne til dine interesser og evner. Det kan fx være:

  • HR

  • PR

  • Facebook

  • Instagram

  • Blogging

  • Tekstforfatning

  • Kunde- og partnerkontakt

  • SEO

 

Du bliver en del af et ungt og dynamisk team med en flad struktur. Du vil få hurtig læring og alt det ansvar, du kan bære. 

Arbejdstiden er ca. 37 timer om ugen i Aarhus C, med mulighed for at tilpasse det dit studie eller andet. Hver dag er der lækker frugtordning, frokostordning (pita, varmt måltid, sandwich eller salat), om torsdagen er der fælles morgenmad og om fredagen tager vi en øl/sodavand sammen for at fejre en god uge.

For more information or questions please contact us at info@raskrask.dk