Graduateland is now trusting JobTeaser for your career, create your account now.

Create account Questions?

Praktikant til DRC Dansk Flygtningehjælp - Integration at Dansk Flygtningehjælp

Hvem er vi?

Som praktikant hos os bliver du en del af beskæftigelsesafdelingen i DRC Dansk Flygtningehjælp - Integration.

Dine opgaver

Dine primære opgaver vil være at indgå i undervisningen og aktiviteterne på et projekt for ukrainske flygtninge. Kurset er et beskæftigelsesrettet forløb for ledige ukrainere. Opgaverne vil derfor bestå i at indhente CV’er, hjælpe til med undervisning, hjælpe vores virksomhedskonsulenter med at finde job og praktikmuligheder og meget mere. Vigtigst af alt møder vi deltagerne på kurset med respekt, forståelse og ligeværdighed. Desuden vil arbejdsopgaverne bestå af administrative opgaver, kommunikationsopgaver, ad hoc-opgaver og andre spændende projekter. Som praktikant hos os har du et ansvar for at tage stilling til, hvilke arbejdsopgaver du gerne vil dykke ned i og bruge mest tid på.

Din profil

Som en del af DRC Dansk Flygtningehjælp forventes det at du besidder vores fem kernekompetencer, der definerer hvilken adfærd og attitude du skal tilgå arbejdet med:

  • Kvalitet
  • Samarbejde
  • Medansvar
  • Kommunikation
  • Integritet

 

Derudover forventes det at du er god til at lytte til og omgås mange forskellige mennesker. Du skal være god til relations arbejde, samt god til at skabe tryghed for dine medmennesker. Du skal kunne samarbejde og arbejde i et team, men også kunne arbejde selvstændigt med opgaver løbende. Du skal brænde for og være bekendt med værdierne i DRC Dansk Flygtningehjælp. 

Du behøver ikke have erfaring inden for området, men det er krav er du er indskrevet på en relevant videregående uddannelse, da praktikken skal indgå som del af en videregående uddannelse.

 

Vi tilbyder

Som praktikant hos os, kommer du til at være en del af DRCs 5 værdier: Menneskelighed, Respekt, Uafhængighed og neutralitet, Inddragelse og Ærlighed og gennemsigtighed.

Du kommer til at indgå i et uformelt, alsidigt og tværfagligt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer. Vi tilbyder en praktikplads med mulighed for medbestemmelse, fleksibilitet og stort personligt udviklingspotentiale. Vi ser gerne at en praktik hos os, vil hjælpe dig og klæde dig på til dit videre studie- og arbejdsliv.

Arbejdstid: Ca. 30 timer om ugen, men vi er fleksible i forhold til eventuelle studiekrav

Startdato: Medio august – medio december. Start tidspunktet aftales ved ansættelsen.

Arbejdssted: Olof Palmes Alle 35 | 8200 Aarhus N

 

Praktikpladsen er ulønnet.

Ansøgning:

Alle ansøgere skal sende en ansøgning, et opdateret CV og dokumentation for, at du er indskrevet på et universitet til: [email protected]

Ansøgningsfrist:

  1. juni 2023 - kl. 12

For nærmere information kontakt venligst: [email protected]

 

Attention: Often you need a pre-approval from your university or study counselor, to ensure that projects or thesis found on Graduateland will be accepted as part of your education. Please contact the right entity in due time to ensure that you're picking the right project.