UNICEF Danmark

Icke-statlig organisation

105 följare

Er du vores næste fundraising-talent? hos UNICEF Danmark

Foretrækker du at arbejde om aftenen? Og motiveres du af resultater, der gør en mærkbar forskel for børn og unge i udsatte positioner? Så er du måske vores næste fundraising-talent og det talerør, som børnene har brug for!

Vores ambitiøse team af fundraisere er en afgørende faktor i vores arbejde med at fremme børns rettigheder, sikkerhed, udvikling og trivsel. Til vores team søger vi netop nu en fundraiser, der kan inspirere danskerne til at støtte UNICEF med månedlige bidrag. Alt det kræver er, at du tør løfte røret og spørge et andet menneske om hjælp.
I stillingen vil du få erfaring med telemarketing, salg og budskabsformidling, og du får indsigt i en spændende og international organisation. Vi sørger for coaching, godt kollegaskab og den nødvendige viden om vores arbejde, så du har redskaberne til at målrette din kommunikation og hverve faste støtter til UNICEF.

Om dig:

Du behøver ikke have erfaring med fundraising, salg eller telemarketing. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og kan sige ja til nedenstående.

  • Du er god til at inspirere andre og engagere dem i formål, som du selv tror på.
  • Du er resultatorienteret og motiveres af konkrete målsætninger.
  • Du taler og forstår dansk på højt niveau.

Hvad kan du forvente?

Når du starter som fundraiser, starter du på vores basisuddannelse. Her bliver du gennem træning og coaching klædt på til at varetage jobbet, så du har de bedst mulige forudsætninger for at lykkes. Derudover vil du få kommunikative kompetencer, som også kan anvendes i andre sammenhænge. Om det fortæller Kamilla, som er Teamleder hos UNICEF:

”Efter jeg begyndte at arbejde med telemarketing og fundraising, blev jeg bedre til at gå til mundtlige eksamener. I jobbet får man nemlig rig mulighed for at træne argumentation og levering af budskaber, og man bliver selvsikker i sin kommunikation.”

Vi tilbyder:

En deltidsstilling på vores aftenhold, der nemt kan kombineres med studie og fritid, og en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, gode kollegaer og en stor fællesskabsfølelse. Vi tilbyder som udgangspunkt to faste vagter om ugen fra mandag til torsdag i tidsrummet kl. 16.45 – 20.45, men vi er fleksible, såfremt du skal til eksamen eller lignende. Derudover tilbyder vi:

  • En konkurrencedygtig startløn på 125 kr. i timen og en timeløn på 135 kr., når du har gennemført vores basisuddannelse.
  • Gratis aftensmad samt frugt- og kaffeordning.
  • Fredagsbar og andre sociale arrangementer, herunder sommerfest og julefrokost.
  • Faglige og aktuelle oplæg vedrørende UNICEFs arbejde.

Arbejdssted:

Du får arbejdsplads i Københavns hippe Nordvest kvarter på Rentemestervej 62, hvor du vil have din daglige gang i vores lækre callcenter.

Bliv fundraiser:

Synes du, at stillingen lyder interessant? Så send dit CV til os via knappen ”ansøg”. Når vi har modtaget dit CV, ringer vi til dig hurtigst muligt, så vi kan lære dig lidt bedre at kende og fortælle mere om stillingen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, så send dine spørgsmål til rekruttering@unicef.dk eller ring til os på tlf. +45 21 52 50 62.

NB: PLEASE NOTE: ONLY APPLICANTS IN DANISH WILL BE CONSIDERED AS THE POSITION REQUIRES EXCELLENT DANISH SKILLS.