Software Developer at IT Minds

Dit job - udfordringer og ansvar tidligt i karrieren

Som Software Developer ved IT Minds bliver du en del af et udviklingshus, og derfor kommer du ikke til at sidde i et hjørne og lave bugfixing eller drift af legacy system! Tværtimod, så har vi stor tiltro til dine evner, og vi arbejder ud fra principperne om tillid og fleksibilitet. Vi gør vores ypperste for at imødekomme lige netop det, du gerne vil og kan arbejde med.
Som Software Developer hos IT Minds kan du forvente:
  • at arbejde med varierende it-projekter af typisk varighed ml. 3-9 mdr. pr projekt
  • at primært arbejde med softwareudvikling
  • at samarbejde med andre super kompetente og engagerede softwareudviklere, hvor sparring vægtes højt
  • at være i tæt dialog med kunden, så du sikrer dig, at du fortsat udvikler et projekt, der virkelig skaber forretningsmæssig værdi og mening
  • at blive en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor interesserne er alt fra nyeste teknologier til ølbrygning, badminton mv.
  • en arbejdsplads, der gør sit ypperste på at finde de fedeste projekter til dig, så de matcher både det du kan og vil arbejde med.

De projekter vi arbejder med er i høj grad udvikling af webapplikationer, mobilapps, integrationer, opbygning af databaser, digitalisering, machine learning osv.

Hvem er du?

Vi forventer, at du…
  • er nyuddannet fra f.eks. DTU, DIKU, ITU, AU, inden for IT, software eller datalogi, eller har et par års erfaring som softwareingeniør, datalog eller lignende
  • er entusiastisk og brænder for softwareudvikling, hvilket kan komme til udtryk via dine resultater fra tidligere projekter, jobs eller studie.
  • har haft et relevant studiejob eller erfaring fra egne projekter.
  • har et godt kendskab til .NET-platformen (C#), Java og/eller JavaScript, og du har arbejdet med det på et par projekter.
  • har erfaring med frameworks såsom ASP.NET, Angular, React eller Vue.js samt SQL og NoSQL databaser herunder eksempelvis MongoDB.
  • sætter kvalitet højt og prioriterer vigtigheden af en god og simpel kodestruktur.
  • taler og skriver flydende dansk.

Heldigvis er det de færreste af vores projekter, der er ens, og derfor er det vigtigt, at du har lyst og evner at arbejde med forskellige teknologier og sprog.
Sidst men ikke mindst, så er det også en fordel, hvis du elsker kage, gode grin, bordfodbold, FIFA eller bordtennis! Det er vi nemlig selv svært glade for hos IT Minds.

IT Minds er...

Et softwarehus, der samler IT talenter ét sted. Vi er omkring 180 medarbejdere i et ungt miljø præget af en høj grad af fleksibilitet og tillid. Vi har fokus på faglighed, de nyeste teknologier og kvalitet. Vigtigheden af at levere et stærkt produkt, som kunden vil værdsætte, står højt på vores dagsorden, hvorfor vi arbejder både agilt og gennemsigtigt. Tilgangen til arbejdet er simpel - vores softwareløsninger optimerer forretningsprocesser og minimerer omkostninger.

Skal du med på holdet?

Så trykker du blot på søg stillingen nu - husk at vedhæfte både cv, ansøgning og karakterudskrift. Samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Remember to mention that you found this position on Graduateland